Hvad er teglhuset?
Teglhuset er midlertidigt botilbud for unge efter serviceloven §107
Teglhuset er et midlertidigt og ikke døgndækket socialpædagogiske botilbud til unge mennesker mellem 18-25 år, med autisme og normal begavelse. For at kunne bo på Teglhuset skal den unge være i uddannelse, arbejde eller i gang med et afklaringsforløb. Den unge skal være motiveret for at opnå færdigheder der fører til at kunne bo selvstændigt.
På Teglhuset bliver den unge støttet i at udvikle kompetencer og ressourcer, som målrettet leder frem mod en selvstændig tilværelse. Den unge bliver i forløbet afklaret om eventuelle fremtidige behov for støtte, primært i forhold til bolig, beskæftigelse, fritid/sociale relationer og økonomi.
tværorginasatorisk samarberjde
Vigtigt for os på Teglhuset
Teglhuset samarbejder løbende med skole, job, sagsbehandlere, UU vejledere og andre interessenter omkring den unge.
Samarbejdet bruges til at sikre, at alle væsentlige områder i borgeren liv er i spil. Målet er, at indsatsen er helhedsorienteret, så borgeren i løbet af 2 år, bliver i stand til at flytte i egen bolig med ingen eller noget støtte. At borgeren er i uddannelse og/eller beskæftigelse og dermed har et forsørgelsesgrundlag, eller en plan for at opnå dette.
Metoder
TEACCH
De fire elementer i TEACCH
Første element TEACCH rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme – det pædagogiske personale skal vide, hvad der kendetegner mennesker med autisme. Det er vigtigt at medarbejderne har en fælles faglig autismeforståelse. Denne opnås igennem autismepilot uddannelsen og løbende faglig dialog i personalegruppen, med henblik på afstemning og fælles læring/udvikling.
Andet element rummer en grundig helhedsbeskrivelse af personen med autisme og ikke kun en beskrivelse af selve autismen, men som et helt og unikt menneske. Her er noget af det centrale at inddrage de enkelte rundt om, det vil sige forældre, lærere pædagoger, sagsbehandlere, læger, psykologer og andre.
Tredje element rummer forskellige strategier og støtteværktøjer, som udvikles individuelt ud fra den enkelte unges særlige evner og behov. Det kan være visualisering via piktogrammer, elektroniske hjælpemidler, farvekoder, billeder eller konkreter, dag- og ugeskemaer, skriftlige aftaler, sociale historier, systematik samt organisering af tid og rum.
Fjerde element rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er en livslang diagnose, så har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af den unges selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. I TEACCH tages der udgangspunkt i det der går godt, for ad den vej at udvikle andre sider.
Low Arousal
Grundlæggende principper i low arousal
Ansvarsprincippet: den, der tager ansvar, kan påvirke:
Vi tror på, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste. Vi som fagpersoner har ansvaret for, at påvirke de mennesker, vi samarbejder med positivt gennem egne handlinger. Borgere der har svært ved at regulere sin Arousal, har i særdeleshed brug for omgivelser der fremstår rolige og afgrænsede. Sammenlagt med et miljø hvor rammer, struktur og forudsigelighed er primære elementer der skaber grobund for udvikling.
Kontrolprincippet: den, der har kontrol over sig selv, kan samarbejde:
Når et menneske mister kontrol over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der som oftest uhensigtsmæssig adfærd. Opgaven bliver derfor at personalet hjælper borgeren til at genvinde kontrollen, for eksempel gennem afledning.
Princippet om affektsmitte:
Alle mennesker bliver påvirket af andre mennesker og deres følelser. For mennesker med udfordringer f.eks. ASF, kommer dette særlig til udtryk. Derfor er det en primær opgave for personalet at skabe rammerne for en stabil hverdag, således at de unge kan udvikle sig.
Feedback Informed Treatment (FIT)
FIT er et dialog redskab. På Teglhuset anvendes FIT en gang ugentligt, med henblik på at opnå vigtig information om hvordan den unge har det og hvordan den unge opfatter kvaliteten af samarbejdet. Dette giver personalet mulighed for løbende at tilpasse indsatsen omkring den unge.